Hjem - Lions Brønderslev

Menu

LCIF

LCIF - Lions Clubs International Foundation  



Et kerneområde for Lions Clubs International er det humanitære hjælpearbejde. De 1.3millioner lions over hele verden er samlet om det fælles mål "We Serve." Ingen steder er dette mere tydeligt end i det arbejde, der udføres af Lions Clubs International Foundation (LCIF). Gennem LCIF kan lions give hjælp og håb til millioner af mennesker over hele jordkloden.


Siden 1968 har LCIF ydet finansiering i form af bevillinger som hjælper klubber eller distrikter med humanitære projekter af en størrelse, som de ikke selv kunne have finansieret. Gennem årene har LCIF modtaget mere end 600 millioner US$ fra individuelle lions og fra klubber eller fra ikke-lions, firmaer, fonde og regeringer. LCIF har givet mere end 9.000 bevillinger på tilsammen næsten 650 millioner US$.

Disse midler er blevet anvendt til at støtte en vifte af humanitære indsatser. LCIF støtter især programmer som bevarer syn, bekæmper handicaps, yder katastrofehjælp, hjælper ungdommen og støtter uddannelse, styrker sundhed og yder international hjælp over hele verden.

Lions indsats over hele verden har senest gjort at Campaign SightFirst II nåede mere end sit udvidede mål på 200 millioner US$, hvilket sikrer at lions SightFirst program kan fortsættes og udbygges. Dette resultat har sammen med den enorme indsats i LCIF's humanitære hjælpeprogrammer givet LCIF en stadigt stigende betydning på globalt plan. Tusindvis af lions og klubber er som aldrig før engageret i fondens arbejde. Der er stigende forståelse for behovet af humanitært hjælpearbejde i en skala som lions kun kan gennemføre gennem LCIF.

Følg Lions